Varmeforbruget i vores hjem er noget vi alle taler om dagligt i denne tid, og vi gør os alle umage for at finde måder at spare på, både af hensyn til en evt. forsyningskrise – men også til vores økonomi.

Udvendig solafskærmning, såsom zip-screens, er en effektiv måde at spare energi på. Om vinteren går meget varme tabt gennem vinduerne, og om sommeren kommer den varme luft ind i dit hjem igennem vinduerne. Du kan forbedre vinduernes isoleringsværdi ved at tilføje udvendig solafskærmning, da disse produkter vil skabe et ekstra lufthulrum, så varmen ikke kan forlade dit hus så hurtigt samt at kold luft ikke kan trænge ind.

Hvis du bruger udvendig solafskærmning korrekt, vil du spare energi både om vinteren og sommeren.

Med dynamisk solafskærmning forbedrer du dine vinduers isoleringsværdi på de rigtige tidspunkter

Et godt sted at starte for at gøre vores hjem mere energieffektive, er ved isolering. Gennem isolering kan vi sænke vores energiforbrug og samtidig beskytte vores hjem mod kulde og varme.

Der er mange måder at isolere dit hjem på, hvoraf en er at isolere dine vinduer med solafskærmning.

Velisolerede huse kan holdes varme, når det er koldt udenfor, men bliver også let overophedet om sommeren. Dette skyldes at det er sværere for varmen at slippe ud af velisolerede boliger.

Solafskærmning til dine vinduer er mere end bare isolering

Der er flere fordele ved udvendige solafskærmningsløsninger til dine vinduer: de beskytter mod kulde, forhindrer overophedning, de er dynamiske og de beskytter dine møbler mod solens stråler.

Vinter
Ved at tilføje solafskærmning foran dit vindue skaber du et ekstra isoleringslag, som gør det sværere for varmen at slippe ud af dine rum, så du kan holde dit hjem varmt i de koldere vinterdage.

Sommer
Udover at tilføre et ekstra isoleringslag, kan solafskærmning alligevel også forhindre dit hjem i at blive overophedet. En zip-screen kan dække vinduet fuldt ud og screenstoffet blokerer de fleste solstråler i at trænge igennem vinduet. Dette giver dig mulighed for at holde dit hjem mørkt og køligt på de varme sommerdage.

Dynamisk solafskærmning
Solafskærmning som zip-screens er dynamiske produkter, hvilket betyder at de kan åbnes og lukkes. Dette giver mulighed for at reagere på de skiftende vejrforhold.
Om vinteren kan du holde dem kørt op om dagen for at nyde de varme solstråler, og kør dem så ned om natten for et ekstra lag isolering.
Om sommeren skal du køre dine screens ned, når solen begynder at skinne, og så kan du køre dem op og åbne dine vinduer og lufte ud, når solen er gået ned.

Styr mængden af lys
Sidst men ikke mindst, kan du bruge fx zip-screens til at styre mængden af lys og solstråler i dit hjem. Du kan bruge dine zip-screens til at forhindre irriterende genskin eller refleksioner i tv- og computerskærme samt forhindre solens stråler i at afblege dine tæpper, møbler og malerier.

Hvad er så udvendig solafskærmning?

Zip-screen
Solgardin, udvendigt rullegardin, lodret markise, screen. Kært barn har mange navne. Vi kalder denne form for solafskærmning for zip-screen. Zipsystemet er et lynlåssystem, som fastholder dugen i sideskinnerne. Dette gør solafskærmningen enormt vindstabil, og derfor er screens yderst velegnet til stort set alle typer af vinduer, helt op til 18 m2 pr. styk. Zip-screens er meget solide og vindstabile, faktisk kan de klare helt op til 140 km/t, hvilket svarer til vindklasse 7.

Zip-screen kommer som standard med Somfy io radiostyring, men kan også produceres med en solcelledrevet motor. Dvs. at der er solbatteri i kassetten som driver betjeningen. Dette er en fordel ift. miljø og energiforbruget – men også ift. at der ikke skal trækkes ledninger for tilslutning langs eller gennem bygningen ved montagen.

Du kan med fordel tilvælge sol- og vindautomatik til din udvendige solafskærmning, så passer systemet sig selv, og sikrer at du får mest mulig effekt ud af din solafskærmning.

udvendigt rullegardin